Émile Bernard (1868-1941) huskes i dag især fordi han som ung var en nær ven af Vincent van Gogh og Paul Gauguin. Han var en af de få, der støttede og hjalp van Gogh i dennes år i Paris 1886-1888. Van Gogh skrev efterfølgende fra Arles en række smukke breve til Bernard, der opbevares på van Gogh-museet Amsterdam.
Bernard var selv en en meget produktiv kunster, forfatter og kunstteoretiker der mere eller mindre er ophavsmand til bregreberne Cloisonisme (farven afgrænset af sorte streger) og Synthetisme, som lægger vægt på treenigheden af kunstner, motiv og medie - en helt igennem moderne tankegang, der også afspejles i dette portræt, der på én gang afspejler faderens og sønnens følelser og samtidig er en næsten kubistisk kompostion af rød trekant i mørkt felt.
Han bevægede sig over årene tilbage mod en tradtionel figurativ fremstillingsform, som det ses af dette portræt af sønnen Antoine, født 1900. Det er ikke tilfældigt at Antoine er malet som kordreng, da Bernard modsat mange de øvrige modernister bevarede en tæt tilknytning til den katolske kirke.
